Skip to content →

Ferie er løsningen på ALT

Jeg vil argumentere for, at svaret på alle problemer er at holde en dejlig ferie! En ferie kommer aldrig ubelejligt, og der er ikke nogen, der ville takke nej, hvis de blev tilbudt en ferie i morgen. Man kan faktisk kun holde for lidt ferie!

Er du stresset? – Tag på ferie!

Det er selvfølgelig ikke nogen hemmelighed, at problemer med stress altid kan løses med ferier og afslapning! Hvis du er ved at blive kvalt af deadlines, tøjvask, madlavning, traffikpropper og sure chefer, så handler det om at komme væk! Bestil en badeferie, en lækker shoppingtur eller en oplevelsesferie med fokus på teater eller dykning, og sørg for at give dig selv lov til og tid til at glæde dig. Når først du er kommet afsted, kan du selvfølgelig give slip på stressen (for der er intet, du kan gøre ved den), men ferien kan faktisk også hjælpe på stressen, allerede før du er taget afsted. Dagdrøm om din ferie, planlæg ting du vil på ferien, og køb gerne nye ting, som du skal have med på ferien. Tænk dig glad!

Er du ked af det eller ulykkelig? – Så tag på ferie!

Det er de færreste ting, man bliver så glad af, som af at tage på ferie. Bare dét, at man har noget at se frem til, at man intet skal nå, og man kan tage det hele i sit eget tempo. Man kan foretage sig hvad man har lyst, når man har lyst, og man kan nærmest tage ud at spise på alle tidspunkter af døgnet. Så hvis du er ked af det, især hvis det er af ulykkelig kærlighed, så tag på en lækker shoppingferie, hvor du fornyer garderoben og tager på cafe med veninderne. Har du lige mistet én eller er blevet fyret, så tag et eksotisk sted hen, hvor der er noget at se alle vegne. Fordyb dig selv i nye oplevelser og lær, at livet faktisk er værd at leve!

Skal du tage en stor beslutning? – Så tag på ferie!

Alle store beslutninger kræver tænkning, og det er de færreste steder, hvor du har mulighed for så meget tænkning, som man har på en badeferie. Slæng dig ved poolen eller stranden, samtidig med at du overvejer, hvad dit næste træk bliver, når du kommer hjem. Skal du sige ja til det nye job, eller være loyal mod det gamle? Skal du fortælle din partner, at du faktisk ikke kan holde hans familie ud, og ikke længere ønsker at besøge dem? Eller skal du bare beslutte, hvorvidt du skal have en ny frisure? Lige meget hvad, så er en dejlig badeferie en god måde at få et pusterum på, så man bedre kan tage sine beslutninger.

Så kort sagt – tag på ferie!

Published in Øvrigt

Comments are closed.