Statistikker viser, at færre børn bliver anbragt uden for hjemmet, men antallet af fjernelser, som sker med tvang, er stigende. I 2010 blev der fjernet 1.607 børn uden samtykke, men i 2017 var tallet steget til 2.572 (Kilde: Information).
Hvis barnets behov ikke opfyldes i hjemmet, kan kommunen vurdere, at barnet skal anbringes uden for hjemmet. Kommunen indleder processen på baggrund af et anbringelsesgrundlag – et dokument, der typisk vil bestå af en række indberetninger, dvs. skriftlige observationer om barnet sendt ind til kommunen. Her skal der være solidt grundlag for, at barnet skal anbringes uden for hjemmet.
Anbringelse kan sagtens ske med forældrenes samtykke. Men i visse tilfælde kan kommunen vurdere, at barnet eller den unge skal anbringes uden samtykke, dvs. tvangsfjernes. Tvangsfjernelse af børn er meget indgribende i en familie og sker kun i tilfælde, hvor det vurderes at være eneste udvej.
Hvordan foregår det?
Først skridt er, at forældrene indgår i en forældrekompetenceundersøgelse. Her vurderer kommunen forældrenes evner ud fra en række psykologsamtaler og observationer af samspil mellem forældre og barn.
Derefter vil sagen bliver vurderet i kommunens Børn- og Ungeudvalg, hvor forældrene sammen med en advokat kan udtale sig. Dette er for at sikre, at alle sagens forhold fremlægges, så kommunen kan træffe en beslutning ud fra så nuanceret et grundlag som muligt.
Til sidst træffes en afgørelse i sagen. Hvis det besluttes, at barnet skal tvangsfjernes, kan forældrene vælge at tage sagen videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan efterprøve alle dele af afgørelsen om tvangsfjernelse.
De hyppigste årsager til tvangsfjernelse
Serviceloven er den del af Den Danske Lov, der har til formål at yde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. I Servicelovens §58 defineres en række omstændigheder, hvorved et barns udvikling og sundhed kan være i fare. Årsagerne til at tvangsfjerne barnet kan være følgende:
- Overgreb
- Utilstrækkelig omsorg eller behandling af barnet
- Sociale vanskeligheder som fx misbrug eller kriminel adfærd
- Øvrige tilpasnings- eller adfærdsproblemer
Kommunen kan altså vælge at tvangsfjerne et barn, hvis det vurderes, at der er risiko, for at barnets sundhed og udvikling kan lide skade pga. uhensigtsmæssige forhold i hjemmet. Risikoen vil ikke mindskes eller fjernes, så længe barnet bor hjemme, fordi forældrene ikke har de nødvendige ressourcer til at tage sig af barnet.
Tvangsfjernelser fordelt efter alder
Når helt små børn under 1 år bliver tvangsfjernet, skyldes det ofte, at forældrene har et misbrug, færdes i et uhensigtsmæssigt miljø, eller at der er vold i hjemmet. Mange gange er beslutningen om dette ofte truffet inden barnet er født, og der er bagefter foretaget en forældrekompetenceundersøgelse, hvor forældrene ikke har vist sig egnede i praksis.
Den gruppe børn, som oftest bliver tvangsfjernet, er børn op til 12 år. Her har familien ofte fået tilbudt forskellige former for støtte og vejledning, men tvangsfjernelse er vurderet nødvendigt som en sidste udvej. Mistrivsel i hjemmet som følge af vold, misbrug og/eller psykisk sygdom vil ofte være den hyppigste årsag til at barnet bliver tvangsfjernet.
Ved børn over 12 år skyldes tvangsfjernelse ofte mistrivsel i barnets ydre miljø, som er medvirkende til at barnets sundhed og udvikling er i fare pga. forhold i hjemmet – det kan fx være, hvis barnet trives i et småkriminelt miljø. Forskellen på denne gruppe børn er dog, at børn over 12 år har ret til egen advokat.